Hvem har brokkeretten?
Hvis enhver tager vare på sig selv, er der ingen, der bliver glemt. Sådan har min veninde altid sagt, og hun er selv en fin rollemodel for det gode råd. Aldrig hører jeg hende anklage eller bebrejde andre for noget, hun har været ude for eller har oplevet. Selvom jeg nu godt i nogle situationer synes at kunne ane andres andel i en lidt større målestok.
For eksempel når hun har brugt sin lørdag aften på at stille borde og pc'er op og gjort helt klar til et kursus, hun skal holde om mandagen. Da hun kommer om mandagen, heldigvis i god tid, har pedellen fjernet det hele og ovenikøbet klaget over, der ikke var blevet ryddet op om fredagen.
Ja, han er lidt af et paphoved, sagde hun, da jeg udtalte mig om... Læs mere på bloggen
Der findes tre slags sager. Min sag, din sag og universets sag, og så er den i virkeligheden ikke længere. Det er dog ikke helt så enkelt, da vi tit får byttet lidt rundt på sagerne, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem dem og holde os til den sag, der er vores. I stedet blander vi os i andres sager i den tro, at hvis vi får andre til at ændre sig, bliver vi lykkelige. 
Hvornår er vi for gamle til at have følelser, drømme og ikke mindst betydning som mennesker? Bliver vi til objekter uden følelser og værdi, når vi bliver ældre, og ved hvilken alder skiller det – betydning kontra ingen betydning?
